SommerCamp Nordhavn

Camp Nordhavn

Verdens sjoveste sommercamp i Danmarks bedste trampolinpark!

Velkommen til SommerCamp 2026 i Nordhavn! SommerCamp er en anderledes og virkeligt sjov aktivitetsuge for alle unge mellem 8 – 14 år. SommerCamp foregår i uge 27, 28, 31 & 32 i skolernes sommerferie mandag til fredag kl. 9.00 – 14.30. SommerCamperne er derefter velkomne til at blive i parken til kl. 16.30 uden undervisere.

SommerCamp er igen i år spækket med en masse sjove aktiviteter og konkurrencer som afholdes i hele AIRTRIX! Deltagerne vil komme til at benytte alle vores mange forskellige aktiviteter i både trampolinparken og klatreparken. Der vil også være masser af holdudfordringer og turneringer i fx. foampit-challenge, ValoJump, dodgeball turnering, Ninja-Warrior og meget meget mere.

Man kan komme uanset ens niveau på en trampolin, det vigtigste er at du er glad for at bevæge dig, have det sjovt, og kan lide at bidrage til en god holdånd. SommerCamp er således ikke undervisning i trampolinspring, men en aktivitetsuge med masser af sjov, bevægelse og nye kammerater!

Tilmelding

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet, indtil holdene er fuldt booket. Før opstart modtager du en mail med yderligere information om campen. Vær opmærksom på at der er begrænsede pladser og at en tilmelding er bindende uden returret.

Pris
(Pris inkl. AirSocks & SommerCamp T-shirt).

Uge 27 (mandag 29. juni – fredag 3. juli) Kr. 2290,- (UDSOLGT) 
Uge 28 (mandag 6. juli – fredag 10 juli) Kr. 2090,- (UDSOLGT)
Uge 31 (mandag 27. juli – fredag 31. juli) Kr. 2090,-
Uge 32 (mandag 3. august – fredag 7. august) Kr. 2190,- (UDSOLGT)

Husk at medbringe madpakke og drikkedunk.