Job

Job

Job hos os

Vores gæster æææælsker os og bliver hele tiden flere og flere. Derfor søger vi løbende energiske og servicemindede team members der har lyst til et deltids/fritidsjob der kombinerer sublim kundeservice med leg og sport. AIRTRIX  er den største og bedste Klatre & Trampolinpark i Norden. Derfor søger vi aktive personligheder, der kan give vores gæster gode oplevelser og et smil med på vejen.

Alsidigt deltids/studiejob med mange forskellige opgaver

Som en del at AIRTRIX teamet, får du mange varierende opgaver, fx:

  • AirGuard
    Som AirGuard befinder du dig ude blandt gæster og forlystelser. Du overvåger og deltager aktivt i gæsternes leg, sørger for de overholder reglerne og føler sig sikre og glade. Du skal have en naturlig autoritet og kunne lide at snakke med mange forskellige mennesker med indbygget smil og høflighed.
  • AirHost
    Som AirHost skal du betjene gæsterne ved indgang og café. Du skal på høflig vis kunne få mange gæster igennem vores bookingsystem på kort tid, ligesom du skal være komfortabel med at præsentere vores sikkerhedsvideo for større grupper. Opgaver som betjening i caféen, være vært ved fx fødselsdage og firmaarrangementer, løbende oprydning og rengøring m.m. vil også være en del af hverdagen.

Som AirTrixter er din vigtigste kvalifikation din personlighed. Du er venlig, smilende og arbejdsom. Du besidder en naturlig ro og autoritet, og så er du rigtig glad for at omgås mange forskellige mennesker. Du trives i et hektisk miljø, hvor arbejde, grin, høj musik og fart over feltet er en del af hverdagen. Du er mødestabil og har en god og sund arbejdsmoral. Det er et plus hvis det ikke er din første erfaring med jobmarkedet, og kan dokumentere joberfaring.

Info
  • Stillingerne er fritidsjob for unge mellem 16 – 30 år.
  • Arbejdet foregår primært i weekender og skoleferier, og der er kun få vagter på hverdage.
  • Stor fleksibilitet ift. vagtplan og til tider korte deadlines er nødvendigt.
Send venligst din ansøgning til admin@airtrix.dk

Hører du ikke fra os, er det fordi vi har valgt at gå videre med andre kandidater.

AIRTRIX er en del af Dino Holding gruppen, som også ejer og driver Dinos Legeland. Vi er en succesfuld og økonomisk stærk iværksætter-virksomhed i vækst.