Lasertag Ishøj
LaserTag
Velkommen til AIRTRIX LaserTag – lasergame, når det er bedst! Med sensorudstyrede veste på kroppen og futuristiske laservåben i hænderne, kan op til 30 spillere jage hinanden gennem mørke gange med røg, lyseffekter og adrenalinpumpende musik. Der er med garanti, ikke et computerspil i verden der kan fremkalde dette adrenalinsus – det skal prøves!!
Vælg mellem drop-in eller gruppespil:
- Drop-in Når du køber drop-in, betaler du pr. person, og der vil ofte være andre spillere til at gøre spillet mere levende og spændende. Der kan være op til 30 spillere i hvert spil, som deles i to lige store hold. Vælg at spille ét, to eller tre spil á hver 20 minutter (inkl. instruktion = ca. 15 minutters effektiv spilletid). Du kan enten kigge forbi og købe drop-in i receptionen (dog ikke drop-in efter kl. 18.00) eller booke online – vi anbefaler dog altid, at du booker online for at sikre din plads.
- Gruppespil Hvis I er en større gruppe der gerne vil spille sammen, skal I booke på forhånd. I kan vælge at spille sammen med andre, eller booke hele arenaen for jer selv.
Bonusinfo
- Lasergame egner sig ikke til fint og/eller lyst tøj/sko; Man får varmen og gulvet kan give fx hvide sneakers sorte afsmitningsmærker.
- Der kan købes separat entré, eller kombi-billetter med adgang til både Trampolinpark og Lasertag.
- Der starter en ny LaserTag session hvert 20 minut.
- Hos Airtrix LaserTag gør vi det på en ny måde, så I behøver ikke være en større gruppe for at spille. Alle kan spille med, uanset om I er 1, 2 eller mange.
- Vi anbefaler at booke på forhånd, så du sikre din plads og ikke kører forgæves.
- Du kan også holde fødselsdag, polterabend, teambuilding o.lign. i LaserTag. Kombinér evt. også med Trampolinpark.
FØR SPILLET
- Inden spillet begynder, modtager du en kort instruktion i forrummet.
- Du tager udstyret på med pistolen vendt fremad og spænder vesten ordentligt fast – du er nu klar til kamp!
- Når instruktøren aktiverer spillet, har du 20 sekunder til at gemme dig inde i arenaen. Efter 20 sekunder aktiveres dit udstyr, og infernoet kan begynde.
HVAD HANDLER DET OM?
- Din opgave er at samle så mange point som muligt ved at skyde de blinkende felter på fjendens udstyr.
- Hver spiller har 5 blinkende felter, der giver forskellige point:
- Et brystskud giver 200 point
- Ryg 100 point
- Skuldre & våben 50 point
- Hver træffer registreres automatisk af dit udstyr, og du tildeles point. Efter spillets afslutning sammenregnes resultaterne, og alle kan se det endelige resultat på skærme i forrummet.
- Du har altid ubegrænsede skud og liv, men når du selv bliver ramt, holder dit våben og udstyr op med at virke i cirka 7 sekunder, og du mister nogle point. Efter 7 sekunder aktiveres udstyret igen, og du er klar til at tage hævn…
- Hvis du spiller en holdkamp, skal du skyde dine fjender, men ikke dine holdkammerater. Du kan kende forskel på holdene på deres farver på udstyret. Hvis du spiller en solokamp, er alle andre spillere dine fjender uanset farve.
REGLER
Alt spil er på eget ansvar! Følg venligst disse regler for din egen skyld:
- Løb, klatre eller kravl ikke.
- Hold afstand til andre spillere.
- Held og lykke, og må den bedste spiller vinde!
Lasergame er velegnet til alle slags grupper, der ønsker at have det sjovt;
En barnefødselsdag, polterabend, firmafest eller en vennegruppe. Derudover er det fuldt muligt at droppe ind for at spille – det anbeflaes dog at booke et drop-in via hjemmesiden, så du er sikret en plads.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et brag af et laserspil!!